Body: 

   

På denne side finder du en forklaring på de centrale begreber, der anvendes i beskrivelsen af Fælles krav til gode brugeroplevelser.

’Fælles krav til gode brugeroplevelser’ indeholder de fællesoffentlige krav og anbefalinger, som skal medvirke til at sikre gode brugergrænseflader i digitale løsninger til kommunikation mellem myndigheder og borgere samt virksomheder.
 

Centrale begreber i Fælles krav til gode brugeroplevelser

Videreudvikling

En løsning er omfattet af de fælles krav, hvis videreudvikling af en løsning indebærer væsentlige ændringer set fra brugerens perspektiv. Det er en væsentlig ændring, hvis den typiske brugerrejse gennem løsningen ændrer sig som følge af større ændringer i antallet af sider/trin eller i deres individuelle rækkefølge. Tilsvarende vil større ændringer i løsningens informationsarkitektur være at karakterisere som en væsentlig videreudvikling.

Løsninger, der udvikles inkrementelt, vil også være omfattet af fælles krav, hvis ændringer henover en periode samlet set indebærer en væsentlig ændring af løsningens brugergrænseflade set fra brugerens perspektiv.
 

Digital løsning

I Fælles krav-sammenhæng er digitale løsninger en samlet betegnelse for offentlige myndigheders selvbetjeningsløsninger til borgere og virksomheder, de fællesoffentlige infrastrukturkomponenter (eksempelvis NemLog-in og Digital Post) og de nationale portaler (borger.dk, Virk og Sundhed.dk).
 

Selvbetjeningsløsning

En selvbetjeningsløsning er et webbaseret interface, som brugeren anvender til eksempelvis at ansøge, indberette eller indhente information om egne forhold i stedet for, som det var tilfældet tidligere, at løse opgaverne gennem udfyldelse af papirblanketter, indsendelse af breve, telefoniske henvendelser eller personligt fremmøde.

En selvbetjeningsløsning kan tjene et specifikt formål, eksempelvis indberetning af en enkelt oplysning til en myndighed. Andre selvbetjeningsløsninger kan have portallignende karakter, idet de understøtter, at brugerne kan foretage flere handlinger, fx at foretage indberetninger af forskellige oplysninger eller give brugeren et overblik over tidligere indberetninger.

Selvbetjeningsløsningens brugergrænseflade kan enten være implementeret i en selvstændig side (eksempel 1) eller være indlejret på en side med redaktionelt indhold (eksempel 2).
 

To eksempler på selvbetjeningsløsninger. Første eksempel viser en selvbetjeningsløsning, hvis brugergrænseflade er implementeret i en selvstændig side. I det andet eksempel er selvbetjeningsløsningen indlejret i en side med redaktionelt indhold.
 

Obligatorisk digital

En selvbetjeningsløsning er obligatorisk digital, hvis den ansvarlige myndighed med behørig hjemmel stiller krav om, at brugeren skal gennemføre sit ærinde ved hjælp af en digital selvbetjeningsløsning. En selvbetjeningsløsning er obligatorisk digital, hvis brugeren ikke har mulighed for eksempelvis at indberette den samme oplysning telefonisk, med en fysisk blanket eller en helt tredje kanal. Selvom det er muligt at give dispensation fra kravet om at anvende digital selvbetjening, eksempelvis til brugere der har et fysisk handicap eller kognitiv funktionsnedsættelse, så ændrer det ikke selvbetjeningsløsningens status som obligatorisk digital.

Hjemmel til at gøre en selvbetjeningsløsning obligatorisk digital kan være etableret ved lov, som det var tilfælde med de fire bølgelove, Folketinget vedtog som et led i Digitaliseringsstrategien 2011-15, senere lovændringer eller bekendtgørelser.