Body: 

Initiativ 8.1 i Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi har gennemført en skriftlig kommentering af udkast til Fælles sprog for datakvalitet – Vejledning til deklaration af datasæt med kernedimensioner og offentliggør nu de modtagne kommentarer.

Initiativ 8.1: Gode data og effektiv datadeling i den fælles offentlige digitaliseringsstrategi 2016-2020 gennemførte i perioden d. 22. februar – 27. marts 2019 en offentlig kommentering af udkast til Fælles sprog for datakvalitet - Vejledning til deklaration af datasæt med kernedimensioner. Dette skete for at opnå en dialog med markedet, myndigheder, organisationer og andre med interesse for offentlig digitalisering med henblik på kvalitetssikring og forslag til forbedringer.

I den forbindelse blev det meldt ud at kommentarerne, medmindre det blev specifikt frabedt, ville blive offentliggjort. Kommentarerne, samt et notat der opsummere Center for teknologi og datastrategi behandling af dem, kan nu ses nederst på denne side.

 

Om Fælles sprog for datakvalitet – Vejledning til deklaration af datasæt med kernedimensioner

Formålet med et fælles sprog for datakvalitet er at facilitere dialogen om datakvalitet mellem dataansvarlige og dataanvendere, og på den måde forbedre muligheden for øget genanvendelse og -deling af data. For at opnå dette skal der etableres en fælles terminologi og begrebsforståelse som fundament for dialogen, samt en fælles metode til at beskrive datakvalitet og dele oplysninger herom.

 

Vejledningen definerer centrale datakvalitetsdimensioner og anviser en metode til at beskrive datasæt i forhold til disse. Resultatet vil være en deklaration der kan deles sammen med datasættet samt gives til potentielle nye anvendere, og som kan danne grundlag for en kvalificeret dialog mellem de dataansvarlige og dataanvendere.