Body: 

Netværket drives af Digitaliseringsstyrelsen på vegne af Styregruppen for Data og Arkitektur. Der er etableret en redaktørgruppe med deltagelse af Digitaliseringsstyrelsen, KMD og Netcompany, der er medinitiativtagere.

Deltagere i dette netværk skal sammen identificere aktuelle udfordringer og belyse dilemmaer og løsningsmuligheder, som kan relateres til netværksdeltagernes daglige arbejde med metode og modellering. Netværket vil skabe et rum for fagfæller, der kan inspirere og udfordre hinanden. Det er derfor vigtigt, at deltagerne er indstillet på, at indgå aktivt i videndelingen.

Nedenfor er listet en række kriterier til medlemmer af Netværket:

  • Arbejder som fx forretnings-, enterprise-, løsnings- eller informationsarkitekt. 
  • Har erfaring med offentlige it-projekter
  • Har et vist kendskab til ArchiMate, BPMN og UML
  • Kan og vil bidrage aktivt med viden, erfaring og inspiration

For at skabe et godt miljø for videndeling anbefales det, at deltagerne så vidt muligt arbejder med den praktiske udvikling af arkitektur og modellering. Sagt på en anden måde, så er målgruppen ikke ledere og sælgere, men praktikere.

4. møde i Netværk for metode og modellering afholdes torsdag d. 2. maj 2019 kl: 12.00-16:00

For mere information og tilmelding, skriv til arkitektur@digst.dk.

Du kan finde links til slides fra afholdte møder nederst på siden.