Body: 

Reglerne omfatter både det visuelle udtryk af en model og modellens semantiske sprog.

Modellerne gøres ensartede og genkendelige ved at holde sig inden for rammerne af UML. Dér, hvor der er behov for yderligere standardisering tilføjes semantisk entydighed med RDF:

Klassediagramelementer specificeret i Unified Modeling Language (UML), hvilket giver et genkendeligt og/eller let fortolkeligt visuelt udtryk.

Resource Description Framework (RDF)  tilføjer korrekt, entydigt semantik, der kan fortolkes af både mennesker og maskiner.

UML

Unified Modeling Language (UML) er meget udbredt i offentlig datamodellering og en national standard som modelleringssprog.

UML-klassediagrammet har fx været regelsat som datamodelværktøj i grunddataprogrammet. UML kan laves med en række modelleringsværktøjer og kan udveksles mellem programmer med den internationale standard XMI - XML Metadata Interchange.

Ved at offentlige myndigheder anvender samme modelleringssprog opnås et ensartet visuelt udtryk for modeller på tværs af den offentlige sektor. Et fælles modelleringssprog fremmer derudover fortolkning af modellernes designelementer. Dels kan modellører hurtigere aflæse nye modeller, dels bliver det lettere for andre målgrupper at tilegne sig et simpelt sæt af visuelle elementer, så kommunikation mellem modellører, fagkyndige og ledelse bliver lettere.

RDF

Resource Description Framework (RDF) er en internationalt bredt anvendt standardmodel eller beskrivelsesramme, der giver entydig definition af data.

RDF gør det både muligt at inddrage og sammenflette data fra forskelligartede systemer og at udbygge andre systemers modeller med egne data uden at kræve forstyrrende ændringer i det underliggende system. RDF muliggør, at ressourcer (modelelementer såvel som data) entydigt kan identificeres, defineres og relateres til hinanden i et netværk. RDF er bygget op således, at sproget tillader, at maskiner kan fortolke ressourcernes betydning. RDF er som sådan i sig selv ikke et direkte menneskelæsbart format, men kan udtrykkes i flere formater, der både kan fortolkes af maskiner og læses af mennesker, fx i form af velstruktureret tekst.

RDF styrker og udvider UML's semantik. RDF gør det muligt let at inddrage et stigende antal standardiserede logiske modeller i form af RDF-vokabularer og ontologier, i egenudviklede, nye, UML-baserede modeller.

Sammenkobling af UML og RDF

Ved at koble det visuelle udtryk fra UML med en bagvedliggende semantik i RDF, gøres modellerne semantisk entydige. Hermed åbnes en række muligheder, blandt andet:

  • at modellører let kan bruge modelelementer med entydig betydning skabt i eksterne modeller - både modeller skabt i andre forretningsdomæner, som kan bruges til at korrelere egne data med andres, og modeller som er skabt til at beskrive forretningsneutrale eller helt generelle ting, som kan bruges til at tilføje egen modellering standardiseret semantik.
  • at modellernes indhold kan deles både som modelelementer mellem modellører og som RDF-elementer refereret af datadelende it-systemer.
  • effektiv automatisering, som følge af at RDF er et solidt og anvendt grundlag for logiske slutninger.

Sammenkoblingen mellem UML og RDF sker ved at tilføje semantik på metamodelniveau. Den fælles forståelse af UML-modeller, modellører og til dels UML-værktøjer har, baserer sig på en bagvedliggende metamodel for UML - for modelreglernes vedkommende specifikt for klasse- og objektdiagrammer. UML's metadatamodel er skabt til at kunne udvides og udbygges på en relativt enkel måde ved hjælp af såkaldte ‘stereotyper’ og ‘tag definitions’.

en ‘stereotyp’ er en udvidelse af semantikken for et UML-element, som specificerer dets anvendelse til en bestemt betydning og kontekst

‘tag definitions’ - eller blot ‘tags’ - er tilsvarende beholdere for elementers metadata - fx termer og definitioner og yderligere præcisering af deres betydning i modellen. Når et modelelement har udfyldte tags, kaldes værdierne 'tagged values' .

Koblingen til RDF består primært i, at stereotyper og tags har navne, som relaterer dem til definerede egenskaber i RDF. Ved at bruge disse enkle UML-metoder gives de velkendte UML-diagrammer en ny funktion og ny semantisk værdi-kobling til RDF-metamodellen. Modellernes præcision øges således, at de direkte kan anvendes af andre aktører og kan transformeres til andre repræsentationer (fx XML schema) uden tab af betydning.

 

UML-profil: Plus-profilen

Sammenkoblingen af UML og RDF resulterer i en UML-profil - et forhåndsdefineret sæt af stereotyper og tag-definitioner - som tilsammen specificerer UML til en bestemt anvendelse. Ved at anvende en UML-profil sikres, at kun de relevante UML-elementer anvendes, og at disse elementer kan tilknyttes en bagvedliggende semantik i RDF.    

RDF-semantikken tager udgangspunkt i RDF Schema (RDFS), udvidet med elementer fra Web Ontology Language (OWL). Elementer udvalgt herfra udgør et sæt af semantiske elementer, der uformelt kaldes for RDFS-Plus. Til brug for fællesoffentlig modellering udvides sættet med yderligere et antal anvendelige RDF-elementer - primært til beskrivelse af forretningskontekst. Disse elementer implementeres som stereotyper og tags i UML-profilen ‘Plus-profilen’, som er udførligt beskrevet i Bilag A:Plus-profilen. Plus-profilens stereotyper og tags skal anvendes ved modellering af begrebsmodeller, kernemodeller og anvendelsesmodeller, som beskrevet i de enkelte modelregler.

UML-profilen er i reglerne udtrykt som en tekstuel specifikation på logisk niveau. Ud fra den tekstuelle specifikation vil det være muligt manuelt at konfigurere en UML-profil i et givet UML-værktøj. Digitaliseringsstyrelsen har udarbejdet en værktøjsspecifik MDG (Model Driven Generation: en pakke bestående af bla UML-profil,  toolbox, skabeloner m.m.).