Body: 

Modellers forskellighed kan beskrives med en række forskellige parametre:

Med omfang sigtes til det fokus modellen har. Hvor kernemodeller dokumenterer et snævert emneområdes elementer, beskriver anvendelsesmodeller netop de elementer, som indgår i et konkret system eller datasæt.

Med abstraktionsniveau sigtes til det tekniske niveau, hvormed modellen afspejler det modellerede emne - vi skelner generelt mellem konceptuelt, logisk og fysisk niveau.

Når modeller afbildes - som diagrammer - kan man vælge at udelade dele af modellen, som fx multipliciteter eller attributtyper. Dette kan bedre kommunikationen af modellen og er inden for den enkelte modelkommunikators kontrol.

Omfang

Omfang beskriver den afgrænsning af modellen, som lægges til grund for modelleringsarbejdet.

Modeller kan være afgrænset af et bestemt emne i form af et forretningsområde, og vil da typisk modellere nogle få centrale forretningsobjekter og disses ‘hjælpeobjekter’ - de modeller kalder vi kernemodeller. I arbejdet med at skabe en sammenhængende modellering af de fællesoffentlige data er det væsentligt at begrænse sig til at modellere de data, som ens organisation har kontrol over og skabe forbindelser fra disse modeller til tilgrænsende modeller. Kernemodellerne kan så sammenstilles til et samlet model-netværk 

Alternativt kan modellen være afgrænset af en konkret anvendelse - fx et it-system eller et datasæt. Disse anvendelsesmodeller indeholder al den nødvendige modellering til formålet - både egne kernemodeller og modellering af nødvendige andre elementer. De baserer sig i størst mulige omfang på eksisterende kernemodeller, som her specialiseres til en konkret anvendelse.

Abstraktionsniveau

Abstraktionsniveau beskriver (som i gængse EA-rammeværk, fx OIO-EA reolen, the Zachman Framework og TOGAFs Enterprise Architecture Continuum) den tekniske detaljeringsgrad, hvormed modellen afspejler forretningen:

  • Begrebsmodeller, som beskriver forretningen på et forretningsnært, men teknisk overordnet niveau.
  • Logiske modeller, som anvender mere koncise konstruktioner til at beskrive forretningens informationer på en mere datanær og teknisk måde.
  • Fysiske modeller, som  beskriver datas konkrete lagring og som derfor har en høj teknisk detaljeringsgrad.

 

Begrebsmodeller
Begrebsmodeller skal dokumentere forretningens anvendelse af begreber i forvaltningen af et givet forretningsområde. En begrebsmodel anvendes i forbindelse med forretningsbeskrivelse til at modellere begreber og til at anskueliggøre disses termer, definitioner og relationer.  

Forretningsmodellering involverer forretningens fagkyndige og jurister - eventuelt med støtte af terminologer og/eller it-arkitekter - som indfanger og formaliserer forretningens og lovgivningens begreber. 

Produktet fra denne proces er en begrebsmodel, som kan udformes som en begrebsliste eller et begrebsdiagram - eller begge dele. Begrebsmodellen som dokumenteres som et diagram, er ikke obligatorisk, men vil ofte være en godt grundlag for udarbejdelse af gode begrebsdefinitioner.

Begrebsmodellen kan indeholde alle oplysningstyperne beskrevet i Bilag E: Begrebsmodellen oplysningstyper. Hver af disse oplysningstyper er nærmere beskrevet i specifikke modelregler, og valg af modelleringsniveau afgør hvilke oplysninger der SKAL være til stede


Begrebsmodel udformet som en begrebsliste
En begrebsmodel kan udtrykkes som en begrebsliste. I den minimale udformning på formidlingsniveau består begrebslisten blot af metadata om modellen og en række begreber beskrevet med foretrukken term, definition samt angivelse af, hvorvidt begrebet stammer fra fagekspertens eget domæne eller et fremmed område, jf. regel Angiv forretningsområde for modellen og dens elementer.

Derudover angives en række metadata for listen. Når forretningsforståelsen skal autoriseres ved interessenters godkendelse vil det typisk være begrebslisten - snarere end et begrebsdiagram - som behandles og autoriseres af det relevante forum, jf. regel Angiv modellens forretningsgodkendelsesstatus.  

Begrebsmodel udformet som et begrebsdiagram
Et begrebsdiagram består af begreber og deres indbyrdes relationer. Begrebsdiagrammer skal udformes som UML-klassediagrammer. I vejledningen beskrives anvendelsen af denne notationsform til begrebsmodellering.

Til modellering af begrebsdiagrammer anvendes et minimum af diagramelementer  således at man faktisk kan tale om at begrebsdiagrammet grafisk alene udgøres af kasser (begreber) og streger (relationer). Begrebsdiagrammet behandler begreberne ens uanset deres senere implementering i en datamodel. Der optræder således begreber i begrebsdiagrammet som i datamodellen vil blive realiseret som klasser, attributter eller attributværdier. Se eksempler på begrebsdiagram i Bilag D: Modeleksempler.

Logiske modeller

De to typer af logiske modeller, kernemodel og anvendelsesmodel adskiller sig fra hinanden med hensyn til hvordan de afgrænses. Kernemodellen afgrænses af et bestemt emne eller forretningsområde (som for eksempel ‘el og varmeproduktion’) hvor anvendelsesmodellen afgrænses af en bestemt anvendelse (som for eksempel et ‘stamdatasæt for vindmøller’). Hvis kernemodeller og anvendelsesmodeller har fået en semantisk opstramning med RDF (modellering på niveau 3) kaldes de hhv. vokabularer og anvendelsesprofiler.

Illustration af en kernemodel

Kernemodellen modellerer et centralt forretningsobjekt med dets tilhørende objekter og sætter det i relation til objekter fra andre modeller.

   

Illustration af en anvendelsesmodel

Anvendelsesmodellen er en totalmodel af det ønskede datagrundlag - så vidt muligt lavet med genbrug af eksisterende modellering

Kernemodeller

En kernemodel er en genbrugelig og semantisk entydig logisk datamodel for et emne, et fagdomæne eller et forretningsområde.

Det vil sige, at en kernemodel skal forstås som en byggeblok for en bestemt emne. Ved at behandle emner som byggeblokke bliver det muligt at undersøge om emnet allerede er beskrevet og defineret og dermed kan genbruges. Ved at afgrænse kernemodeller til et (mindre) emneområde, uden at knytte emnet til specifikke anvendelsessituationer, vil modellerne blive mere generelt anvendelige og muligheden for genbrug af og sammenhæng mellem data vil potentielt blive større. Byggeblokkene kan sættes sammen i anvendelsesmodeller til en konkret anvendelse, som typisk involverer flere emner.

Kernemodellerne er karakteristiske ved, at de ikke må overlappe andre modeller - der skal så at sige kun findes én modellering af et givet forretningsområde og dets forretningsobjekter. Har man behov for at anvende eksterne forretningsobjekter til at beskrive sine egne, kan man repræsentere disse som fremmede i modellen. Da kernemodeller ikke overlapper, men relaterer sig til hinanden, vil de med tiden danne et komplet modelnetværk, som beskriver hele den offentlige forretning.

Fordi genbrug er et helt centralt aspekt i forhold til kernemodeller, har de anvendelsesneutrale beskrivelser og definitioner af deres elementer, der muliggør bred anvendelse.

For at sikre bredest mulig anvendelighed defineres kernemodellers, og dermed også vokabularers, egenskaber altid uden specifik multiplicitet. Fraværet af specifik multiplicitet skal tolkes som multipliciteten ”nul til mange”, hvilket er en afvigelse i forhold til UML-standardfortolkningen som er “én”.

Vokabularer

Et vokabular er en kernemodel, der baseres på en beskrivelsesramme i RDF (Resource Description Framework), som sikrer semantisk entydighed, sammenhæng og maskintilgængelighed. Alle elementer i et vokabular er derfor defineret inden for rammerne af RDF og har entydig identifikation. Et vokabulars elementer kan anvendes direkte som metadatabeskrivelse af data. Se eksempel på vokabular i Bilag D: Modeleksempler

Anvendelsesmodeller

Anvendelsesmodeller er rettet mod en specifik anvendelsessituation i en afgrænset kontekst, og definerer derfor entydigt og semantisk præcist behov for og krav til data i en bestemt anvendelse som for eksempel et it-system eller et udstillet datasæt, eventuelt ved at genbruge elementer fra en eller flere kernemodeller og tilføje yderligere specificitet til elementerne. Specificiteten gives i form af multiplicitet for både objekt- og datatypeegenskaber og eventuelt som yderligere specialisering af udfaldsrummet for egenskaber.

Eftersom en kernemodel kan forstås som byggeblok over et bestemt emne, kan anvendelsesmodeller forstås som sammensætningen af forskellige byggeblokke til en bestemt anvendelse. Skal der eksempelvis etableres et ‘stamdatasæt for vindmøller’, kan man formodentligt sætte en model sammen med elementer fra  byggeblokkene for ‘elforsyning’, ‘lokation’, og ‘virksomhed’ mfl. Den særlige sammensætning af byggeblokke, som anvendelsesmodellen er, kan for så vidt også udvides eller genbruges i andre sammenhænge.

Anvendelsesprofiler

En anvendelsesprofil er en anvendelsesmodel, der genbruger udvalgte elementer fra et eller flere vokabularer. Vokabularer er baseret på en beskrivelsesramme i RDF og derfor vil anvendelsesprofiler også have deres semantik fuldstændigt understøttet af RDF.

Dette øger hastigheden hvormed modellen kan opbygges ligesom muligheden for automatiseret genkendelighed af anvendelsesprofilens elementer øges.

Ved udvikling af en anvendelsesprofil påligger det modelløren at undersøge, i hvilket omfang elementer i eksisterende vokabularer kan indgå som elementer i anvendelsesmodellen. Relevante vokabularer kan både findes inden for samme fagområde  og indenfor bredere emneområder. I begge tilfælde såvel internationale som nationale. Der skal i regi af digitaliseringsstrategien tilvejebringes et godt overblik over tilgængelig og genbrugelig modellering, men nok så vigtig er modellørernes egne domænekendskaber.

Hvis et behov for et element ikke kan opfyldes af eksisterende og frit tilgængelige vokabularer, skal der defineres et nyt vokabular, der kan opfylde behovet.

Ved anvendelse af en klasse fra et vokabular kan anvendelsesprofilen øge modellens præcision ved - i stedet - at anvende en klasse, der erklæres som værende en specialisering af eller underklasse til den oprindelige, vokabulardefinerede klasse.

Indsnævring af udfaldsrum for domæne (rdfs:domain) og rækkevidde (rdfs:range) foretages for objektegenskabers vedkommende ligeledes ved at specialisere disse klasser.

For datatypeegenskaber foretages indsnævring af domæne på samme måde som for objektegenskaber, mens der for rækkevidde vælges en mere specialiseret datatype. Se Bilag B: Datatyper for en oversigt over forholdet mellem de udvalgte datatyper.

Da en anvendelsesprofil retter sig mod en særlig anvendelse, kan der være behov for at anvende andre betegnelser og/eller beskrivelser end dem, der er anvendt i de vokabularer, anvendelsesprofilen benytter sig af. Dette gøres ved at tilføje de til formålet mere beskrivende betegnelser, beskrivelser og andet relevant på elementet i anvendelsesprofilen. De betegnelser og beskrivelser der er givet af det anvendte vokabular skal bevares uforandret. Der er altså alene tale om kontekstafhængige tilføjelser der bidrager til øget forståelse i den specifikke sammenhæng. Der foretages ikke betydningsmæssige ændringer af elementet.

Definitioner

Begrebsmodel

model der beskriver et fagområdes begreber og deres indbyrdes relationer

NOTE: begrebsmodellen kan udformes som et begrebsdiagram eller repræsenteres ved en begrebsliste.

Logisk model

model som beskriver, hvilke informationer der indgår i en afgrænset kontekst, og hvordan de logisk hænger sammen.

Kernemodel

genbrugelig logisk model over et forretningsområde med et centralt forretningsobjekt i fokus, som ikke definerer modelelementer, der er defineret i andre kernemodeller.

Vokabular

kernemodel, der baseres på en beskrivelsesramme i RDF, og som sikrer semantisk entydighed, sammenhæng og maskintilgængelighed.

Anvendelsesmodel

logisk model, som er rettet mod en specifik anvendelsessituation i en afgrænset kontekst.

Anvendelsesprofil

anvendelsesmodel, der ved profilering genbruger udvalgte elementer fra et eller flere vokabularer, baseret på en beskrivelsesramme i RDF.

Illustration af modeltyper

Figur: Modeltyper

 

Find eksempler på begrebsliste, begrebsmodel, kernemodel med RDF (vokabular) og anvendelsesmodel med RDF (anvendelsesprofil) i Bilag D: Modeleksempler.