Body: 

Modelreglerne har til formål at fremme modellering, som kan sikre at de data som indsamles og håndteres i offentlige organisationer nemmere kan forstås og genanvendes på tværs af det fællesoffentlige. 

I udviklingen af den digitalt sammenhængende og effektive offentlige sektor er det afgørende, at data kan genbruges, og at digitale processer understøttes af sammenhængende begreber og data. Denne målsætning er omdrejningspunktet for den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2016-2020 og mange af dens initiativer. For at realisere målsætningen er der behov for sammenhæng (interoperabilitet) på flere niveauer: Juridisk, organisatorisk, semantisk og teknisk. De fællesoffentlige modelregler adresserer behovet for semantisk interoperabilitet og koblingerne mellem det semantiske niveau og henholdsvis det juridiske og tekniske niveau.

Problem

Det overordnede problem som modelreglerne bidrager til at afhjælpe, er fraværet af fælles retningslinjer for udformning, deling og genbrug af begrebs- og datamodeller i fællesoffentligt regi. Fraværet af sådanne retningslinjer er lig med fraværet af et essentielt middel til at nå den fællesoffentlige digitaliseringsstrategis mål om en fælles dataarkitektur, hvor gode data deles og genbruges. Problemet er således både akut og udfordrende.

Det, at der ikke eksisterer fælles retningslinjer kan have flere negative konsekvenser, som er forbundet med større ressourceforbrug:

  • Modeller forankres ikke i forretningen. Eftersom der ofte ikke er sammenhæng mellem begrebsmodellering og datamodellering, forankres modellerne ikke i forretningen. Modeller risikerer at blive udformet på en måde som betyder at fagkyndige ikke har forudsætningerne for at godkende eller tage ansvar for modellerne - og da slet ikke udvikle dem selv. Hvis forbindelsen til forretningen mistes i et udviklingsforløb eller ikke vedligeholdes, vil det typisk resultere i flere tilbageløb, og jo senere ændringer skal indføres - jo dyrere.
  • Der er ikke sammenhæng fra lovgivning til it-system. Der eksisterer ikke en teknisk implementerbar rød tråd fra lovgivning til it-system, så i hver overgang fra henholdsvis forvaltning til modellering og videre til udvikling er sammenhængen ikke entydigt dokumenteret. Data indeholder derfor ingen semantiske pegepinde der gør rede for betydning og muliggør effektiv fortolkning. Hvis man ud fra konkrete data skal udrede disse sammenhænge kræver det en manuel indsats.
  • Modeller udstilles og genbruges sjældent. De begrebs- og datamodeller der produceres af offentlige organisationer i dag udstilles sjældent offentligt, og der er ikke en modelleringskultur der understøtter udveksling og genbrug af modeller og modelelementer på tværs af offentlige organisationer, hvilket betyder at samme forretningsobjekt risikerer at blive defineret om og om igen af forskellige organisationer - og det hænder også at samme forretningsobjekt defineres forskelligt, hvilket potentielt kan give forkerte eller misvisende datagrundlag. Modeller er uensartede og svære at sammenstille

Mangel på fælles sprog omkring modeller gør det svært at udveksle og sammenstille modeller lokalt, nationalt og internationalt. Der hersker derudover forskellige opfattelser af hvordan en model skal se ud på tværs af offentlige organisationer, hvilket gør det svært at afgøre om en model har de nødvendige egenskaber.

Løsning

Reglerne har tre helt overordnede formål:

  • at sikre at forretningsviden lægges til grund for datamodellering og udvikling
  • at sikre sammenhængende data på tværs af den offentlige administration
  • at sikre genbrug med det formål at minimere det samlede ressource og tidsforbrug på udvikling og vedligeholdelse af it-løsninger.

De fællesoffentlige modelregler bidrager til bedre data og øget deling og genbrug af data i den offentlige sektor på flere måder:

  • God international praksis for modellering: Modelreglerne er en samling af anerkendte og internationalt forankrede metoder til god begrebs- og datamodellering. Ved at følge modelreglerne bliver det nemmere at modellere godt.
  • Begreber og data kan nemmere genbruges: Når modelreglerne bruges, er begreber og data beskrevet mere ensartet på tværs af myndigheder, så det bliver nemmere at genbruge andre myndigheders beskrivelser af begreber og data.
  • Sammenhæng fra lovgivning til it-system: Modelreglerne understøtter, at man stringent og effektivt kan komme fra lovgivningens begreber til it-systemets snitflader, hvilket øget kvalitet og effektivitet i den offentlige digitalisering.
  • Fælles sprog, kompetenceudvikling og værktøjer: Ved at have fælles modelregler får modellører et fælles sprog, der fremmer samarbejde, og tiltag til kompetenceudvikling og fælles værktøjer til modellering muliggøres.
  • Bedre forberedt på nye muligheder med data: Mulighederne med anvendelse af data er i hastig udvikling, og det er vanskeligt at forudse, hvordan offentlige data kan anvendes i fremtiden.Ved at bruge modelreglerne med semantisk stærk modellering holdes døren åben til fremtiden. Semantisk modellering, som er bygget op omkring betydningsinformation snarere end konkrete dataformater, bibeholder betydningen af data i modellerne og giver på denne måde mulighed for, at data kan fortolkes uafhængigt af deres oprindelige anvendelse og formål.

Modelreglerne rammesætter sammenhæng mellem modeller på forskellige abstraktionsniveauer med særligt fokus på at gøre de tekniske og semantiske sammenhænge tilgængelige for forretningsdelen af organisationen. Det vil sige, at et modelleringsforløb kan gennemløbes på konsistent vis, og samtidigt med at de forskellige stadier i forløbet dokumenteres, anskueliggøres sammenhængen mellem lovgrundlag, begrebsmodeller, logiske modeller og i sidste ende fysiske modeller. Man vil kunne spore et begreb fra dets definition i lovgrundlag til dets udtryk i et datasæt eller en tjeneste. Denne tilgang skaber - nok så væsentligt - også muligheden for, at forretningsejerskabet til begreberne kan påvirke lovgivningsprocessen og den helt overordnede forretningsafklaring.

Sammenhæng mellem modeller på alle abstraktionsniveauer giver en sammenhængende forretning, hvor begreberne er konsistente fra lovgivning til tjenester. Selv om modellerne principielt udtrykker den samme forretning, har de forskellige detaljeringsniveauer og indgår derfor i forskellige views/synsvinkler på organisationen.

Illustration af sammenhæng mellem modeller: Forvaltning, modellering og udvikling
Illustration af sammenhæng mellem modeller  

 

De modeltyper, som modelreglerne rammesætter, er begrebsmodeller og logiske modeller. Den forståelse af domænets begrebsmæssige sammensætning og afgrænsning som begrebsmodellen er et udtryk for, bringes ind i den logiske modellering. Modellører - i konsultation med fagfolk - udformer to typer af modeller, som begge er på logisk niveau, men som afgrænses forskelligt: Kernemodeller afspejler det domænecentriske syn på information som kommer fra begrebsmodellen; de modellerer kun det, som behøves specificeret af domænet. Anvendelsesmodeller indeholder til gengæld modellering af alle informationer, et givet formål (fx et system, eller datasæt) har behov for.