Body: 

Den fællesoffentlige rammearkitektur skal bidrage til at offentlige it-løsninger kan hænge bedre sammen og dermed understøtte brugervenlighed, deling af data og tværgående processer på sikker og effektiv vis. Rammearkitekturen er kernen i den fællesoffentlige digitale arkitektur.

En rammearkitektur er en samlet arkitektur inden for en veldefineret kontekst - her den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi.  Den fællesoffentlige rammearkitektur er således en overordnet oversigt og vejledning til de fælles arkitekturelementer, som skal anvendes i udviklingen af offentlige løsninger, som skal kunne arbejde sammen. Den omfatter en beskrivelse af de elementer, der er godkendt af styregruppen for data og arkitektur.

Den fællesoffentlige rammearkitektur svarer til den fælleskommunale rammearkitektur og til den fælleseuropæiske EIRA, der står for The European Interoperability Reference Architecture (EIRA).  Den fællesoffentlige rammearkitektur kan således også betragtes som en meget overordnet og bred referencearkitektur.

Rammearkitekturens rolle

Rammearkitekturens vigtigste rolle er at definere og understøtte udvikling og drift af sammenhængende it-løsninger ved at sætte rammer for arbejdet med løsningsarkitektur i de digitaliseringsprojekter, som udspringer af digitaliseringsstrategien. 

Den fællesoffentlige rammearkitektur skal understøtte fælles forretningsmål i forbindelse med digitalisering. Det er således den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, der styrer hvilke referencearkitekturer, standarder og andre byggeblokke der skal indgå i rammearkitekturen.

Fig. 1: Ovenstående figur illustrerer, hvordan den fællesoffentlige rammearkitektur sikrer, at relevante løsninger understøtter fælles forretningsmål i forbindelse med tværgående processer og datadeling.

Rammearkitekturens scope

Den fællesoffentlige rammearkitekturs fokus er det digitale samarbejde - interoperabilitet. Den kan således også kaldes en rammearkitektur for interoperabilitet.  Målet og scopet for denne rammearkitektur er det nødvendige og tilstrækkelige for at sikre et sammenhængende, effektive og sikre digitale it-services, der understøtter tværgående processer og datadeling. Det er med andre ord, ikke målet at definere alle elementer i den offentlige arkitektur for digitalisering, men alene det der er vigtigt for interoperabilitet. 

Sammenhæng til den fælleseuropæiske interoperabilitetsreferencearkitektur

Den fælleseuropæiske referencearkitektur for interoperabilitet EIRA definerer over 150 byggeblokke, som vurderes relevante for at skabe interoperable digitale tjenester. EIRA er et af udgangspunkterne for den danske rammearkitektur, og den danske rammearkitektur kan således ses som en profil på EIRA.

EIRA er en udbygning af EIF - The European Interoperability Framework, som er den fælleseuropæiske pendant til hvidbogen om fællesoffentlig digital arkitektur.

Rammearkitekturens indhold

Rammearkitekturen består af en række overordnede delelementer, der kaldes referencearkitekturer,  og en række mere konkrete elementer, der kaldes byggeblokke. 

Den første version af den fællesoffentlige rammearkitektur bygges op af en referencearkitekturer med følgende temaer,  der hænger sammen med digitaliseringsstrategiens initiativer:

  • Selvbetjening
  • Overblik over egne data (sag og ydelse)
  • Tværgående processer
  • Deling af data og dokumenter
  • Identitets- og rettighedsstyring (brugerstyring)
  • Robust og sikker drift.

Referencearkitekturer - hvad er det?

En referencearkitektur er en fælles beskrivelse af rammerne for den måde, vi bygger it-løsninger på inden for et specifikt område.

Referencearkitekturernes formål er bl.a. at :

  • give en klar, fælles beskrivelse af overordnede fælles mål og udfordringer
  • udpege de væsentlige juridiske og sikkerhedsmæssige bindinger
  • fastlægge de centrale arkitekturprincipper der skal være styrende for løsningsudvikling på området
  • definere de centrale begreber og arkitektoniske hovedelementer, der skal indgå i arkitekturen både på forretningsniveau (fx processer og informationer) og på teknisk niveau (fx applikationer og infrastruktur).

En referencearkitektur har med andre ord en holistisk tilgang, når den beskriver sit emnefelt ved at beskrive relevante arkitekturbyggeblokke inden for hvidbogens otte perspektiver: Styring, Strategi, Jura, Sikkerhed, Opgaver, Information, Applikation, Infrastruktur. Alle dette beskrives som byggeblokke.

I regi af den fælles digitale arkitektur udarbejdes der en række referencearkitekturer, der dækker forskellige områder som fx selvbetjening og brugerstyring. Der vil naturligt være et vist overlap på tværs af de forskellige referencearkitekturer, bl.a. fordi de ofte vil omfatte beslægtede emner og anvende de samme byggeblokke. Derfor er rammearkitekturen opbygget sådan, at den enkelte referencearkitektur enten kan have ansvar for at definere en byggeblok eller kan refere til en byggeblok, som defineres i en anden referencearkitektur. En byggeblok kan kun defineres i én referencearkitektur, mens flere referencearkitekturer kan anvende og stille krav til den samme byggeblok.

De forskellige referencearkitekturer, der laves som del af rammearkitekturen kan ses som puslespilbrikker, der tilsammen er med til at udfolde et samlet og sammenhængende billede af, hvordan den fællesoffentlige digitalisering kan og skal ske. Nedenstående figur viser, de aktuelle kandidater til referencearkitekturer og deres ophæng i de relevante styregrupper i strategien. Det er styregruppen for data og arkitektur, der har det overordnede ansvar for den samlede rammearkitektur.

De planlagte referencearkitekturer illustreret som puslespilbrikker

Byggeblokke - hvad er det?

Byggeblok er et centralt begreb i rammearkitekturen. En byggeblok er et afgrænset element i en arkitekturbeskrivelse eller en løsning, der kan genbruges.

De generelle egenskaber ved en byggeblok er at:

  • Den kan genbruges
  • Den kan kombineres med andre byggeblokke
  • Den kan sammensættes og kombineres med andre byggeblokke. En byggeblok kan således og opdeles i og bestå af flere byggeblokke
  • Den repræsenterer et element i et af de 8 arkitektur-perspektiver (Styring, Strategi, Jura, Sikkerhed, Forretning, Information, Applikation, Teknik)
  • Der er to grundtyper: arkitekturbyggeblokke og løsningsbyggeblokke.

Arkitekturbyggeblokke

  • En arkitekturbyggeblok er en beskrivelse eller specifikation, der dokumenterer krav til arkitekturen, og som dirigerer, styrer og specificerer udviklingen af løsningsbyggeblokke.
  • En arkitekturbyggeblok beskriver generiske karakteristika, egenskaber og funktionalitet ved et væsentligt element i arkitekturen for en digital løsning på konceptuelt eller logisk niveau.

Løsningsbyggeblokke

  • En løsningsbyggeblok er en konkret beskrivelse eller specifikation, der kan realisere en eller flere arkitekturbyggeblokke.
  • En  byggeblok kan realiseres på mange forskellige måder, når blot den overholder den modsvarende arkitekturbyggebloks specifikationer. 
  • En løsningsbyggeblok kan være en genbrugelig instans, fx software eller en kørende it-service. Et eksempel er en fællesoffentlig komponent som NemID/MitID.
Arkitekturperspektiv: 
Strategi