Principper og regler
Hvidbogen om Fællesoffentlig digital arkitektur fastlagde otte principper som stadigvæk sætter retningen i FDA.
- Arkitektur styres på rette niveau efter fælles rammer
 - Arkitektur fremmer sammenhæng, innovation og effektivitet
 - Arkitektur og regulering understøtter hinanden
 - Sikkerhed, privatliv og tillid sikres
 - Processer optimeres på tværs
 - Gode data deles og genbruges
 - It-løsninger samarbejder effektivt
 - Data og services leveres driftssikkert
 
Principperne konkretiseres i form af arkitekturregler, som projekterne skal følge, når de arbejder med digitale løsninger, der skaber sammenhæng for borgere og virksomheder, på tværs af den offentlige sektor.
I forlængelse af arkitekturreglerne anvendes reviews, for at hjælpe projekterne til at:
- arbejde med et stærkt fokus på øget digital sammenhæng i den offentlige sektor.
 - håndtere barrierer for øget samarbejde og genbrug af arbejdsgange, data og it-systemer på tværs af myndigheder.
 - bruge og skabe udbytte af besluttede fællesoffentlige standarder, fælles infrastruktur, mv.
 - opfange behov for at anvende eller eventuelt tilpasse eksisterende arbejdsgange, data og it-systemer hos den enkelte myndighed.
 - formidle behov for at der etableres nye eller tilpassede fællesoffentlige standarder, fælles infrastruktur, mv.