Fællesoffentlig rammearkitektur

Hvidbogen for den Fællesoffentlige Digitale Arkitektur (FDA) fastsatte at der skulle udvikles en tilhørende rammearkitektur. Den fællesoffentlige rammearkitektur er derfor en oversigt over og vejledning til de delelementer, som skal anvendes i udviklingen af løsningerne.

Rammearkitekturen beskriver den digitale arkitektur i form af referencearkitekturer og byggeblokke. Den bygger videre på tilsvarende forudgående arbejder, bl.a. det tidligere fællesoffentlige samarbejde om arkitektur og standarder (OIO), grunddataprogrammets arkitektur, sundhedsdomænets fælles arkitektur, den fælleskommunale rammearkitektur og den fælleseuropæiske interoperabilitets referencearkitektur (EIRA).

Introduktion til fællesoffentlig rammearkitektur

Den fællesoffentlige rammearkitektur skal bidrage til at offentlige it-løsninger kan hænge bedre sammen og dermed understøtte brugervenlighed, deling af data og tværgående processer på sikker og effektiv vis.

Rammearkitekturen er kernen i FDA og Introduktion til fællesoffentlig rammearkitektur giver en indføring i grundkoncepterne. Målet er at give en overordnet forståelse af formål, centrale begreber, anvendelse, processer og øvrige rammer for styring og anvendelse af FDA.

 

  Læs introduktionen til Fællesoffentlig Rammearkitektur