Anvendelsesprofil for klassifikationer fastsætter hvordan klassifikationers indhold og struktur skal modelleres.
Hensigten er at at den skal kunne give en ensartet beskrivelse af forskellige klassifikationssystemer med tilhørende oplysninger.
Anvendelsesprofilen er et alternativ til Model for Klassifikation og rammesætter klassifikationer som både små og store kontrollerede udfaldsrum, herunder emnesystematikker, journalplaner, taksonomier, kodelister mv. Anvendelsesprofilen er baseret på den internationale standard: SKOS (Simple Knowledge Organization System), som i den forbindelse er blevet oversat til dansk.
Byggeblokken er med i dette overblik, fordi den optegner et koncept, som kan gå igen i mange sammenhænge. Desuden er byggeblokken allerede en del af Modelkataloget.