Den digitalt sammenhængende offentlige sektor - Hvidbog om fællesoffentlig digital arkitektur

Body: 

Fællesoffentlig digital arkitektur

Borgerne og virksomhederne skal opleve, at behandling og service på tværs af flere myndigheder hænger bedre sammen. Regeringen, kommunerne og regionerne har derfor med den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi for 2016-2020 sat sig ambitiøse mål for den videre digitalisering af den danske offentlige sektor, der skal bidrage til stærkere sammenhæng i den offentlige sektors services til borgere og virksomheder.

Derfor har regeringen, kommunerne og regionerne aftalt, at der som en del af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2016-20 aftales en fællesoffentlig arkitektur for sikker og effektiv deling af data og tværgående processer.

Visionen for den fællesoffentlige digitale arkitektur er:

Den digitalt sammenhængende offentlige sektor

Den fælles arkitektur for digitalisering skal på sikker vis understøtte tværgående processer og effektiv deling af data på tværs af myndigheder samt mellem den offentlige og den private sektor.

Målet er, at borgerne og virksomhederne oplever en service, der er effektiv, sammenhængende, transparent og målrettet den enkeltes behov samt understøtter innovation, vækst og udvikling i samfundet.

Visionen udmøntes i otte arkitektur-principper:

  1. Arkitektur styres på rette niveau efter fælles rammer
  2. Arkitektur fremmer sammenhæng, innovation og effektivitet
  3. Arkitektur og regulering understøtter hinanden
  4. Sikkerhed, privatliv og tillid sikres
  5. Processer optimeres på tværs
  6. Gode data deles og genbruges
  7. It-løsninger samarbejder effektivt
  8. Data og services leveres driftssikkert

Principperne konkretiseres i form af arkitekturregler, som digitaliseringsprojekterne skal bruge til udformningen af digitale løsninger, der skaber sammenhæng på tværs af den offentlige sektor for borgere og virksomheder. Arkitekturreglerne operationaliseres med fælles metoder og sprog for arkitekturarbejdet, fælles referencearkitekturer og byggeblokke, standarder og krav samt fælles løsninger.

Den fælles arkitektur anvendes i første omgang af de 33 initiativer i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2016-2020.

Der er enighed mellem regeringen, KL og Danske Regioner om på et senere tidspunkt at drøfte, om den fællesoffentlige digitale arkitektur skal anvendes bredere i den offentlige sektor.

Digital sammenhæng

Den danske offentlige sektor udvikler sig hastigt mod en stadig mere digital hverdag, hvor data, it-systemer, robotter og apps hjælper borgere, virksomheder og ansatte i den offentlige sektor med at løse deres opgaver. Digitalisering og brug af ny teknologi er et af de vigtigste redskaber til at forbedre og effektivisere den offentlige service til gavn for borgere og virksomheder.

I dag er situationen, at der er etableret it-systemer på næsten alle opgaveområder i den offentlige sektor. Der er mere end 4000 forskellige it-systemer i staten og tilsvarende store it-porteføljer i kommunerne og regionerne. Desuden har den offentlige sektor i fællesskab etableret en digital infrastruktur med bl.a. NemID, Digital Post og borger.dk.

Regeringen, kommunerne og regionerne har med den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi for 2016-2020 sat sig ambitiøse mål for den videre digitalisering af den danske offentlige sektor. En helt central udfordring er at bruge digitaliseringen til at skabe stærkere sammenhæng i den offentlige sektors service. Borgerne og virksomhederne skal opleve, at behandling og service på tværs af flere myndigheder hænger bedre sammen. De samme data skal ikke indsamles flere gange, da dette koster penge og giver alle mere besvær. Myndighederne skal kunne trække på hinandens viden og kunne samarbejde til gavn for borgere og virksomheder.

På rejsen mod dette mål er der en kæmpe udfordring i den måde, hvorpå den offentlige sektors it er opbygget og udviklet gennem årene. De mange tusinde offentlige it-systemer taler ikke et fælles sprog, og der har ikke tidligere været en fællesoffentlig plan for, hvordan it-systemerne sikkert og effektivt skal kunne udveksle data og indgå i sammenhængende processer. Datadeling er blevet aftalt fra gang til gang og resultatet er ”spaghetti-integrationer”, der har været dyre at udvikle og nu er svære og endnu dyrere at vedligeholde.

Derfor har regeringen, kommunerne og regionerne aftalt, at der som en del af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2016-20 skal laves en fælles arkitektur for sikker og effektiv deling af data og tværgående processer.

Den fælles arkitektur skal understøtte digital sammenhæng i den offentlige sektor på flere niveauer: mellem stat, kommuner og regioner. På tværs af fagområder som fx sundhed, socialområdet, uddannelse og arbejdsmarked. Mellem den offentlige sektor og den private sektor. Og på tværs af landegrænser, ikke mindst i forhold til EU og det digitale indre marked.

Den fælles digitale arkitektur omfatter fælles rammer for projekternes arkitekturarbejde, herunder governance med fora, mandater og processer for det fælles arkitekturarbejde, fælles arkitekturregler samt rammer for projekters dokumentation af arkitektur og kvalitetssikring gennem review.

Den fælles digitale arkitektur indeholder desuden en rammearkitektur, der består af et antal referencearkitekturer, der definerer genbrugelige arkitekturbyggeblokke som projekterne skal tage bestik af i deres arbejde.

Den fælles arkitektur sætter således de overordnede rammer for udviklingen af den digitalt sammenhængende offentlige sektor. Nu starter et langt sejt træk, som stiller store krav til de kommende års samarbejde og koordinering i den offentlige sektor, men som rummer store muligheder for borgere og virksomheder i Danmark.

De videre perspektiver

Fokus i denne hvidbog er deling af data og tværgående processer og dermed de udfordringer, der knytter sig til en sikker, transparent og tryg behandling af data.

Sensorer, droner, robotter, selvkørende biler, kunstig intelligens, lærende maskiner, sproggenkendelse og tingenes internet – den teknologiske udvikling fortsætter i højt tempo, og mange nye typer af digitale løsninger vil blive en del af den offentlige sektors hverdag de kommende år.

Den fælles arkitektur, der er rammesat med denne hvidbog, tager ikke specifikt højde for alle disse udviklinger, og det er heller ikke muligt. Men den fælles arkitektur vil give de offentlige myndigheder et stærkere og mere robust udgangspunkt for at tage nye teknologier og muligheder i anvendelse.

Hvidbogen opdateres senere med henblik på at opsamle erfaringer og inddrage nye fokusområder.

Udviklingen af den fælles arkitektur kan følges på: http://arkitektur.digst.dk

Vision og principper for fælles arkitektur

Den første hvidbog om it-arkitektur blev publiceret af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling i 2003. Budskabet dengang var, at den offentlige sektor skulle tage et større ansvar for it-arkitekturen, at der skulle etableres en fællesoffentlig arkitekturramme med fokus på interoperabilitet, og at det offentlige skulle opbygge stærkere kompetencer inden for forretningsog it-arkitektur.

Fra udgivelsen af den første hvidbog i 2003 til i dag er der sket en enorm udvikling i de digitale teknologier og anvendelsen af dem i hele samfundet. Der er sket en digital revolution i den offentlige sektor. Samtidig er der sket en modning i den offentlige sektors evne til at arbejde med og samarbejde om digitalisering.

Hos borgerne og virksomhederne har digitaliseringen forandret hverdagen, og forventningerne til den offentlige sektors proaktive anvendelse af data og tværgående processer i det offentlige er stadigt stigende.

Den digitalt sammenhængende offentlige sektor

Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2016-2020, der er aftalt mellem regeringen, kommunerne og regionerne, sætter tre ambitiøse mål for udviklingen af en mere digital offentlig sektor de kommende år:

  • Borgere og virksomheder skal være i centrum
  • Digitalisering skal understøtte vækst i samfundet
  • Det skal være trygt og sikkert at anvende offentlige løsninger

En forudsætning for at kunne realisere disse mål er, at der gennem mere fælles styring af de digitale løsningers arkitektur skabes mere sammenhæng i processer og øget genbrug af data.

Digitaliseringsstrategien understøttes derfor af en vision for en fællesoffentlig digital arkitektur, der fremmer digital sammenhæng i den offentlige sektor:

Arkitekturvision: Den digitalt sammenhængende offentlige sektor

Den fælles arkitektur for digitalisering skal på sikker vis understøtte tværgående processer og effektiv deling af data på tværs af myndigheder samt mellem den offentlige og den private sektor.

Målet er, at borgerne og virksomhederne oplever en service, der er effektiv, sammenhængende, transparent og målrettet den enkeltes behov samt understøtter innovation, vækst og udvikling i samfundet.

Denne vision er ambitiøs og rækker mange år frem og der vil være masser af udfordringer på vejen frem mod målet. Men samtidig har Danmark et godt udgangspunkt for at realisere denne vision om digital sammenhæng i den offentlige sektor til gavn for borgere og virksomheder. Danmark er blandt de mest digitale lande i verden, og danske offentlige myndigheder bliver ofte fremhævet når der tales om at skabe værdi med digitalisering. Danmark har verdens bedste offentlige data, bl.a. med sammenhængende grunddata af høj kvalitet. Og ikke mindst er der i Danmark et mangeårigt tæt samarbejde om digitalisering mellem alle dele af den offentlige sektor.

Den enkelte dansker har også i betydeligt omfang tillid til den offentlige sektor. Denne tillid er det helt afgørende at fastholde og udbygge, efterhånden som den offentlige sektor bliver stadig mere digital, automatiseret og data-understøttet. Den fælles arkitektur understøtter derfor, at myndighederne får mere styr på data, og at borgere og virksomheder kan få overblik over hvilke data, som myndighederne ligger inde med.

Arkitektur-principper for digital sammenhæng

Når flere aktører i deres enkelte projekter skal kunne arbejde sammen om en sammenhængende digitalisering af den offentlige sektor, er det nødvendigt med fælles arkitektur-principper at styre efter.

Principperne understøtter, at visionen bliver til virkelighed og at arkitekturbeslutninger gøres til bevidste valg eller fravalg. Principperne er ikke ufravigelige, men skal vurderes i det konkrete projekt i forhold til den konkrete opgave.

Princip 1: Arkitektur styres på rette niveau efter fælles rammer

Arkitekturen af en given løsning kan have betydning for, hvordan opgaven udføres. Derfor skal væsentlige arkitekturbeslutninger tages så tæt på opgaveløsningen som muligt. Dette balanceres med, at det for nogle arkitekturspørgsmål giver mening at løfte beslutningen til et højere, mere fælles niveau, for at sikre sammenhæng og genbrug på tværs af myndigheder og domæner. Fælles rammer for dokumentation og review af arkitektur anvendes til at fremme denne sammenhæng.

Princip 2: Arkitektur fremmer sammenhæng, innovation og effektivitet

Arkitekturen anvendes til at fremme og balancere hensyn til sammenhæng, effektivitet og innovation i samspillet mellem borgere, virksomheder og myndigheder – både på langt og kort sigt. Derfor udvikler digitaliseringsprojekter deres arkitektur ud fra den fællesoffentlige rammearkitektur og anvender åbne standarder, som er uden bindinger til leverandører og proprietære teknologier.

Princip 3: Arkitektur og regulering understøtter hinanden

Projekters arkitekturleverancer bidrager til at sikre, at lovgivning og anden regulering overholdes. Modsat skal arkitekturen understøtte at ny lovgivning og anden regulering er digitaliseringsklar. Dette kan ske ved at identificere komplicerede regler i lovgivningen eller ved at fastlægge fælles begreber og bidrage til en entydig forståelse af disse på tværs af lovgivningen.

Princip 4: Sikkerhed, privatliv og tillid sikres

Borgere og virksomheder skal have tillid til, at informationer, der anvendes i en digital løsning, behandles på betryggende vis og i henhold til gældende ret. Det sker bl.a. ved, at informationssikkerhed og privatlivsbeskyttelse indarbejdes i løsningen.

Princip 5: Processer optimeres på tværs

Digitale løsninger udarbejdes med borgere og virksomheder som udgangspunkt, så serviceforløb opleves sammenhængende på tværs af myndigheder. Tværgående processer optimeres med udgangspunkt i fælles mål for sammenhængende, effektive og værdiskabende arbejdsgange.

Princip 6: Gode data deles og genbruges

Data er en ressource, som gennem deling og genbrug anvendes til at skabe værdi for borgerne og virksomhederne og til at skabe sammenhæng i den offentlige sektor. Begreber og data beskrives ensartet, så de kan genbruges og der sikres tilstrækkelig kvalitet i data til de væsentlige anvendelser af data.

Princip 7: It-løsninger samarbejder effektivt

Digitale løsninger opbygges, så de kan indgå i et velfungerende samspil med andre organisationers digitale systemer. For at gøre dette samspil effektivt og sikkert anvendes fælles integrationsmønstre, sikkerhedsstandarder og protokoller til udveksling af data.

Princip 8: Data og services leveres driftssikkert

I den digitalt sammenhængende offentlige sektor er det nødvendigt, at myndigheder, borgere og virksomheder kan regne med, at data og it-services er tilgængelige, når der er brug for dem. Det skal være sikkert og effektivt at anvende data og services, der stilles til rådighed af andre parter. Derfor skal den underliggende infrastruktur leve op til aftalte servicemål.

Styr på data og gode datagrundlag

Visionen og principperne har et særligt fokus på deling af data og god dataforvaltning som centrale redskaber til at skabe digital sammenhæng i den offentlige sektor. Samme stærke fokus på data er der i private virksomheder, der arbejder målrettet med digitalisering.

Datas store betydning for udvikling af opgaveløsningen betyder, at myndighederne på en helt anden måde end tidligere skal have styr på deres data. Ikke alene i form af sikkerhed, men også styr på data som et aktiv, der er afgørende for myndighedens udvikling af god service og øget effektivitet. Og et aktiv, som der investeres mange penge og medarbejdertimer i at opbygge og vedligeholde.

Det bliver i stigende grad sådan, at kvaliteten af en myndigheds eller et fagområdes datagrundlag er afgørende for, hvor godt og korrekt opgaverne kan løses, både internt i myndigheder og i de processer, der går på tværs. Og tilsvarende: Et mangelfuldt datagrundlag fører til dårlig service, fejl og meromkostninger. Etableringen af gode og sammenhængende datagrundlag vil for mange myndigheder være en rejse frem mod at blive mere data-modne.

Fra plan til virkelighed

Visionen og de otte principper er hjørnestenen i den overordnede plan for de kommende års udvikling af den digitalt sammenhængende offentlige sektor. På samme måde som fx en byplan fungerer som en overordnet plan for udviklingen af en by med krav til rammer for arbejde, erhvervsliv og fritidsliv.

Den overordnede arkitekturplan udmøntes i en række vejledninger, referencearkitekturer, tekniske standarder og it-komponenter. Disse kan med en planlovsanalogi betragtes som lokalplaner, der konkretiserer forskellige dele af den overordnede plan. De vigtigste elementer forventes klar i løbet af 2017 og 2018.

Initiativerne i digitaliseringsstrategien skal anvende den fælles arkitektur, og det vil ske gradvist, efterhånden som initiativerne implementeres frem mod 2020.

På områder i den offentlige sektor, der ligger uden for digitaliseringsstrategien, er der ikke krav om, at hvidbogens fælles arkitektur skal anvendes, men det kan være relevant og hensigtsmæssigt at gøre det. Denne ibrugtagning vil i givet fald også ske gradvist, efterhånden som eksisterende systemer revideres eller nye systemer udvikles.

Styring af den fælles arkitektur

Den fælles arkitektur for den digitalt sammenhængende offentlige sektor handler først og fremmest om styring i fællesskab. Det er en styring i form af en fælles vision og principper, men lige så vigtigt er det en operationel styring og konkret koordinering af en masse praktiske forhold. Store og små ting skal falde i hak for at skabe digital sammenhæng.

Som en del af den fællesoffentlige digitale arkitektur etableres derfor en fælles styring bestående af følgende elementer:

  • Governance: Fora, mandater og processer for det fælles arkitekturarbejde
  • Regler: Arkitekturregler som digitaliseringsprojekter skal anvende
  • Dokumentation: Fælles ramme for dokumentation af arkitektur
  • Review: Krav til review af arkitektur med henblik på kvalitetssikring
  • Fællesoffentlig rammearkitektur: Referencearkitekturer og genbrugelige byggeblokke mv.

Governance for den fælles arkitektur

Fastlæggelse af arkitektur er en styringsopgave, og det skal derfor være klart, hvilken person eller hvilket forum, der har mandatet til at fastlægge, godkende og afvise en arkitektur.

I regi af digitaliseringsstrategien er det styregruppen for data og arkitektur, der har ansvaret for den fælles digitale arkitektur. Styregruppen for data og arkitektur løser denne opgave med reference til porteføljestyregruppen for digitaliseringsstrategien, der igen refererer til parterne bag digitaliseringsstrategien: Regeringen, KL og Danske Regioner.

Styregruppen for data og arkitektur har følgende opgaver i regi af digitaliseringsstrategien:

  • At fastlægge og levere en fælles arkitektur for digitaliseringsstrategiens initiativer, konkret denne hvidbog og de tilhørende referencearkitekturer, specifikationer, standarder mv.
  • At sikre anvendelse af den fælles digitale arkitektur på tværs af hele digitaliseringsstrategien under hensyntagen til det enkelte initiativs business case, herunder foretage reviews af arkitekturen i digitaliseringsstrategiens initiativer.

Den fællesoffentlige digitale arkitektur skal anvendes af digitaliseringsstrategiens initiativer og kan anvendes af offentlige myndigheder og digitaliseringsprojekter i øvrigt.

Når myndigheder udenfor digitaliseringsstrategien anvender den fællesoffentlige digitale arkitektur, er det således ikke styregruppen for data og arkitektur, der er det kompetente styringsforum, men et andet forum udpeget af den pågældende myndighed.

Styregruppen for data og arkitektur har, med bistand fra sekretariatet forankret i Digitaliseringsstyrelsen, ansvar for at den fælles arkitektur vedligeholdes. Herunder at der skabes de fornødne rammer og aftaler om vedligeholdelse af de enkelte elementer. Sekretariatet varetager endvidere opgaver vedr. formidling, overblik over den fælles arkitektur, rammer for kompetenceudvikling, videndeling og erfaringsudveksling om den fælles arkitektur samt rådgivning til digitaliseringsstrategiens initiativer.

Fælles dokumentationsramme

En vigtig del af den fællesoffentlige digitale arkitektur er krav til dokumentation af projekters arkitektur. Det er væsentligt nemmere at samarbejde og ”få stikkene til at passe sammen”, når arkitektur er beskrevet efter samme metodik.

Dokumentationsrammen stiller pragmatiske krav til projekternes dokumentation på en måde, der kan sikre, at dokumentationen ikke blot giver værdi til fællesskabet, men også giver værdi for det enkelte projekt. Det betyder fx, at der skal være fokus på, at det ikke virker urimeligt fordyrende i forbindelse med udbud, og at man kan begrænse krav til fremadrettet vedligeholdelse til det mest nødvendige.

Den fælles dokumentationsramme understøtter bl.a. kvalitetssikring gennem review og genbrug af arkitekturprodukter. Ved at bruge den fælles dokumentationsramme opnås i højere grad et fælles sprog mellem forretningsog it-arkitekter i det offentlige og det bliver også nemmere at lave fælles målrettet kompetenceudvikling for offentlige forretningsog it-arkitekter.

De fælles dokumentationskrav er baseret på erfaringer med hvilken dokumentation, der giver mest værdi, i internationalt forankrede samt velafprøvede metoder og arkitekturrammeværker. Dokumentationsrammen vil tage udgangspunkt i, at der er mange forhold, der skal tages højde for i arkitekturarbejdet, når man skal skabe sikker og effektiv tværgående digitalisering og datadeling.

Review af arkitektur

Et væsentligt element i de fælles styringsrammer er en model og proces for arkitektur-reviews.

Arkitektur-reviews af projekter under initiativer i digitaliseringsstrategien skal:

  • Sikre, at projekterne arbejder med et stærkt fokus på øget digital sammenhæng i den offentlige sektor.
  • Sikre, at projekterne bruger og får udbytte af besluttede fællesoffentlige byggeblokke som fx standarder eller fælles infrastruktur.
  • Opfange behov for at anvende eller eventuelt tilpasse eksisterende arbejdsgange, data og it-systemer hos den enkelte myndighed.
  • Opfange behov fra projekter for at etablere nye eller tilpasse eksisterende fællesoffentlige byggeblokke.
  • Hjælpe projekterne til at håndtere barrierer for øget samarbejde og genbrug af arbejdsgange, data og it-systemer på tværs af myndigheder.

I regi af digitaliseringsstrategien foretages review af tværoffentlige reviewgrupper og styregruppen for data og arkitektur har kompetence til at godkende arkitekturrapporter fra digitaliseringsstrategiens initiativer.

Udgangspunktet for de konkrete reviews og godkendelse heraf er pragmatisk. Der kan være rimelige tidsmæssige, økonomiske og funktionelle grunde til at afvige fra retningslinjer, principper og standarder, og det tages der højde for.

Fællesoffentlig rammearkitektur

Med udgangspunkt i hvidbogens principper og arkitekturregler opbygges en fællesoffentlig rammearkitektur for sikker deling af data og tværgående processer.

Den fællesoffentlige rammearkitektur er en oversigt over og vejledning til de delelementer, som skal anvendes i udviklingen af løsningerne, fx referencearkitekturer og byggeblokke.

Den fællesoffentlige rammearkitektur bygger videre på tilsvarende forudgående arbejder, herunder bl.a. det tidligere fællesoffentlige samarbejde om arkitektur og standarder (OIO), grunddataprogrammets arkitektur, sundhedsdomænets fælles arkitektur, den fælleskommunale rammearkitektur og den fælleseuropæiske interoperabilitets referencearkitektur (EIRA).

Fælles arkitekturregler

Arkitekturreglerne uddyber principperne og er praktiske og operationelle leveregler, der skal anvendes af digitaliseringsprojekter.

Reglerne skal anvendes pragmatisk og med brug af sund fornuft. Afvigelser fra reglerne dokumenteres i forbindelse med reviews.

Princip 1: Arkitektur styres på rette niveau efter fælles rammer (styring)

  • AR 1.1: Styr arkitekturen på rette niveauer og sammenhængende AR 1.2: Optimér arkitektur efter projektets og de fælles mål
  • AR 1.3: Anvend fælles ramme for beskrivelse af arkitekturen AR 1.4: Sørg for review af projektets arkitektur
  • AR 1.5: Hav tilstrækkelige kompetencer til arkitektur-arbejdet

Princip 2: Arkitektur fremmer sammenhæng, innovation og effektivitet (strategi)

  • AR 2.1: Anvend og udbyg den fællesoffentlige arkitektur AR 2.2: Anvend åbne og internationale standarder
  • AR 2.3: Undgå afhængighed af leverandører og proprietære teknologier AR 2.4: Byg med udgangspunkt i brugeren og forberedt til forandring AR 2.5: Stil data og løsninger til rådighed for private

Princip 3: Arkitektur og regulering understøtter hinanden (jura)

  • AR 3.1: Tag højde for juridiske bindinger i forhold til deling og genbrug af data og it-systemer AR 3.2: Bidrag til digitaliseringsklar lovgivning

Princip 4: Sikkerhed, privatliv og tillid sikres (sikkerhed)

  • AR 4.1: Opfyld krav til informationssikkerhed og privatlivsbeskyttelse AR 4.2: Anvend fælles arkitektur for informationssikkerhed

>Princip 5: Processer optimeres på tværs (opgaver)

  • AR 5.1: Design sammenhængende brugerrejser
  • AR 5.2: Optimér tværgående processer efter fælles mål

Princip 6: Gode data deles og genbruges (information)

  • AR 6.1: Del og genbrug data
  • AR 6.2: Anvend fælles regler for dokumentation af data AR 6.3: Giv data den kvalitet som efterspørges
  • AR 6.4: Udstil oplysninger om datakilder, begreber og datamodeller

Princip 7: It-løsninger samarbejder effektivt (applikation)

  • AR 7.1: Design og udstil snitflader efter fælles integrationsmønstre og tekniske standarder

Princip 8: Data og services leveres driftssikkert (infrastruktur)

  • AR 8.1: Levér data og services i henhold til aftalte servicemål

 

Princip 1: Arkitektur styres på rette niveau efter fælles rammer

Udvikling af arkitektur er en styringsopgave med implikationer for både omkostningerog gevinster. Det er derfor centralt, at digitale projekter forholder sig til denne styringsopgave.

AR 1.1: Styr arkitekturen på rette niveauer og sammenhængende

Arkitektur fastlægges så lokalt og tæt på opgaven som muligt, dvs. i de enkelte myndigheder eller domæner. Hvor der er fælles mål og behov for det laves arkitektur, som forbinder disse. Det indebærer samarbejde og aftaler på tværs af domæner og beslutningsniveauer.

Det betyder at:

  • Et klart ansvar for projekters arkitekturleverancer forankres i projektets styregruppe og ledelse.
  • Projekter identificerer tidligt de dele af projektet, der stiller krav til interoperabilitet og tværgående arkitektur. Det er fx tværgående processer, datadeling eller fælles komponenter.
  • De dele af arkitekturen, der er en forudsætning for det tværgående samarbejde aftales med de relevante parter. Det kan fx være en fælles logisk datamodel, som de involverede domæner og aktører kan mappe deres egne fysiske datamodeller til uden at skulle ændre deres interne datamodeller.
  • Styring af tværgående arkitektur respekterer, at der hvor nødvendigt kan anvendes domænespecifikke sprog, datamodeller og standarder.
  • Den fælles arkitektur specialiseres og profileres, hvor der er behov for det, og hvor det giver ekstra værdi. Dog skal det sikres, at dette ikke modvirker overordnede behov for tværgående interoperabilitet.

AR 1.2: Optimér arkitektur efter projektets og de fælles mål

Projekters arkitekturleverancer optimeres ikke blot med henblik på projektets egne mål, men også under hensyn til de strategiske mål om sammenhæng og effektivitet med borgere og virksomheder i centrum. Projekter skal således bidrage til en udvikling af en stadig mere digitalt sammenhængende offentlig sektor, der deler data og har et stadigt mere sammenhængende it-landskab.

Det betyder at:

  • Hvis der er modstrid mellem et projekts behov og den fælles arkitekturs krav, dokumenterer projektet dette med argumentation for, hvorfor man ikke følger tværgående hensyn og den fælles arkitektur.
  • Hvis der er en finansieringsmæssig udfordring (en ”høste-så problematik”), eskaleres problemstillingen til behandling på højere niveau.

AR 1.3: Anvend fælles ramme for beskrivelse af arkitekturen

Projekter udarbejder arkitekturleverancer efter den fællesoffentlige dokumentationsramme, som udpeger krav til arkitekturbeskrivelser, som skal indgå i projektstyringen og i forbindelse med arkitektur-review. Det gør det nemmere at skabe overblik og analysere, udarbejde, reviewe, godkende og anvende dokumentation på tværs af aktører.

Det betyder at:

  • Projekter udarbejder relevant og aftalt arkitekturdokumentation efter den fællesoffentlige dokumentationsramme til kvalitetssikring i forbindelse med dialog med interessenter, arkitekturog projekt-review og eventuelle høringer.
  • Projekter udstiller og deler arkitekturdokumentationen, således at andre kan få adgang til denne og genbruge relevante dele.

AR 1.4: Sørg for review af projektets arkitektur

Projekters arkitekturleverancer kvalitetssikres efter den fællesoffentlige ramme for arkitektur-review, der beskriver proces, roller, ansvar og formater for review, afrapportering samt beslutninger.

Det betyder at:

  • Det afklares tidligt om og hvornår et projekt skal gennem arkitektur-review. For at undgå tilbageløb bør review ske allerede i idéog analysefasen. Efter behov kan der også ske review i senere faser.
  • Projekter udarbejder aftalt dokumentation til grund for review. Her tages der udgangspunkt i den fælles dokumentationsramme.
  • Projektets styregruppe behandler review-rapporten og tager stilling til reviewets anbefalinger.

AR 1.5: Hav tilstrækkelige kompetencer til arkitektur-arbejdet

Evnen til at arbejde med arkitektur skal betragtes som en del af en organisations modenhed på linje og i sammenhæng med evnen til at styre projekter, leverandørrelationer og drift.

Derfor skal digitaliseringsprojekter bemandes med ressourcer, der har tilstrækkelig kompetence og viden til at sikre at arkitekturprodukterne har den kvalitet, som projektet kræver.

Det betyder at:

  • Projekter planlægger hvilke produkter, der kræver arkitekturfaglige kompetencer, hvornår de skal udarbejdes og hvem der skal udarbejde dem.
  • Projektejer sikrer, at projektet har adgang til de nødvendige ressourcer med de rigtige arkitekturkompetencer til rådighed på rette tidspunkt i projektforløbet.

Princip 2: Arkitektur fremmer sammenhæng, innovation og effektivitet

Tilrettelæggelsen af arkitekturen i en løsning kan have implikationer for opgaveløsningen langt frem. Sammenhæng på sigt skal derfor tænkes ind fra start.

AR 2.1: Anvend og udbyg den fællesoffentlige rammearkitektur

Digitaliseringsprojekter anvender den fællesoffentlige rammearkitektur og tilhørende referencearkitekturer, byggeblokke og specifikationer for at fremme sammenhæng, innovation og effektivitet.

Det betyder at:

  • I udformningen af deres forretningsog it-arkitektur tager projekter udgangspunkt i den fællesoffentlige rammearkitektur, herunder de relevante referencearkitekturer og byggeblokke samt de fællesoffentlige tekniske standarder og infrastrukturkomponenter som fx NemID/MitID og NemLog-in.
  • Projekter med ansvar for udvikling og realisering af dele af den fællesoffentlige rammearkitektur, fx en referencearkitektur, en standard eller en teknisk komponent, medvirker til at sikre at der er en plan og ansvar for fremtidig styring, drift og vedligeholdelse.

AR 2.2: Anvend åbne og internationale standarder

Offentlige digitale løsninger bygger så vidt muligt på internationale specifikationer og standarder, der modsvarer de konkrete behov og som er åbne, udbredt internationalt og sikret vedligeholdelse.

Ved at bygge på internationale standarder og specifikationer kan Danmark høste gevinster af det internationale standardiseringsarbejde, som ofte kræver mange ressourcer. Når internationale standarder og specifikationer er åbne og modne, øges mulighederne for, at der er flere leverandører og produkter og dermed øget konkurrence, innovation og lavere priser. Når der anvendes internationale standarder, herunder særligt fælleseuropæiske standarder, øges mulighederne for international interoperabilitet.

Det betyder at:

  • Som udgangspunkt anvendes åbne, internationale standarder og specifikationer. Dette skal altid bero på en konkret vurdering.
  • Hvor nødvendigt udvikles danske profiler på internationale standarder og specifikationer. Hvor det er relevant, oversættes standarder til dansk.

AR 2.3: Undgå afhængighed af leverandører og proprietære teknologier

Offentlige myndigheder skal så vidt muligt undgå tekniske løsninger, der skaber bindinger til specifikke leverandører og til proprietære teknologier og produkter. Dette medvirker også til at udvikle et marked, hvor flere leverandører kan kon-

kurrere om at levere systemer og services innovativt, billigt og fleksibelt til den offentlige sektor, og hvor der både er plads til standardløsninger og moduler fra flere leverandører baseret på åbne snitflader.

Det betyder at:

  • I forbindelse med nyanskaffelser og videreudvikling af it-løsninger stilles så vidt muligt krav om anvendelse af åbne standarder med stor udbredelse, der er uafhængige af bestemte leverandører, teknologier eller produkter.
  • Hvor det er relevant anvendes bæredygtige open source komponenter.
  • Der sikres aftalemæssige og tekniske rammer for, at der senere kan skiftes til en anden leverandør, herunder at data er dokumenteret og kan trækkes ud af it-løsningen.

AR 2.4: Byg forandringsparat med udgangspunkt i brugeren

Offentlig digitalisering skal være værdiskabende og skabe rum for innovation og effektivisering. Derfor skal udviklingen af løsninger tilrettelægges, så der er optimale muligheder for at skabe nye løsninger på konkrete behov og for at tilpasse og udskifte løsninger, når de forretningsmæssige og brugernes behov eller de teknologiske muligheder skifter.

Det betyder at:

  • Brugerne inddrages fra starten og løbende i forbindelse med udvikling og test af nye løsninger.
  • Løsninger udvikles, hvor det er relevant og muligt iterativt efter agile metoder, således at der løbende kan læres, prioriteres og justeres, hvor der er behov for det.
  • Nye løsninger opdeles, hvor det er relevant og muligt, i mindre moduler med snitflader baseret på åbne standarder, således at det enkelte modul nemt kan udskiftes.

AR 2.5: Stil data og løsninger til rådighed for private

Offentlige data og it-services er aktiver, som i mange tilfælde kan skabe værdi for samfundet udover det oprindelige formål. Derfor bør de stilles til rådighed for private, hvor det er relevant og muligt.

Det betyder at:

  • Projekter skal tidligt vurdere mulighederne for at data, it-services og komponenter stilles til rådighed for private
  • Hvis det besluttes, at dele data, it-services eller komponenter laves en plan for at håndtere eventuelle barrierer af økonomisk, organisatorisk, juridisk eller teknisk karakter.

Princip 3: Arkitektur og regulering understøtter hinanden

Projekters arkitekturleverancer skal bidrage til at sikre, at gældende love og anden regulering overholdes samtidig med, at lovgivningen udfordres og gøres digitaliseringsklar.

AR 3.1: Tag højde for juridiske bindinger i forhold til deling og genbrug af data og it-systemer

Arkitekturarbejdet sikrer, at gældende regulering overholdes, identificerer problemstillinger vedr. juridiske bindinger i forhold til tværgående processer, datadeling og genbrug af it-systemer samt giver løsningsforslag til disse problemstillinger.

Digitale løsninger skal følge loven, men som følge af digitaliseringen opstår også nye muligheder for at indrette den offentlige sektor på en mere hensigtsmæssig måde eller at regulere på en bedre måde. Derfor skal arkitekturen også anvendes til at udvikle nye og bedre muligheder for regulering og lovgivning.

Det betyder at:

  • Projekter sikrer, at der er taget højde for gældende dansk lovgivning, herunder forvaltningsloven, arkivloven og relevant EU-regulering.
  • Projekter identificerer som led i arkitekturarbejdet problemstillinger i forhold til datadeling og genbrug af data og it-services samt opstiller løsningsforslag, der sikrer, at forretningsog it-arkitekturen overholder juridiske bindinger, og hvor det er relevant, opstiller forslag til ændring af disse.

AR 3.2: Bidrag til digitaliseringsklar lovgivning

Arkitekturen i digitaliseringsprojekter skal, hvor det er relevant, bidrage til fremover at skabe et bedre grundlag for digitaliseringsklar lovgivning, fx ved at skabe klarhed om de processer, regler og informationer, der indgår i den fælles opgaveløsning og ved den it-løsning, der anvendes.

Det betyder at:

  • Hvor der identificeres uhensigtsmæssige barrierer for digitalisering i lovgivningen eller i regler for sagsbehandling o.l., skal projekter bidrage til at udfordre lovgivningen og reglerne med relevante løsningsforslag.
  • Projekter skal være opmærksomme på, om der er uhensigtsmæssige krav til anvendelse af bestemte teknologier i lovgivningen, som fx hæmmer områdets teknologiske dynamik og muligheder for innovation.

Princip 4: Sikkerhed, privatliv og tillid sikres

Tillid er centralt i anvendelsen af digitale løsninger. Borgere og virksomheder skal have tillid til, at anvendte informationer behandles på betryggende vis og i henhold til gældende ret.

AR 4.1: Opfyld krav til informationssikkerhed og privatlivsbeskyttelse

Når der etableres digital understøttelse af tværgående processer og deling af data sker det på baggrund af en gennemarbejdet og fyldestgørende sikkerhedsmodel. Informationssikkerhed skal være et integreret element lige fra udbudsproces til go-live af systemer.

Det betyder at:

  • Projekter foretager tidligt en risikovurdering og en vurdering af konsekvenserne for privatlivets fred og informationssikkerheden i overensstemmelse med de lovgivningsmæssige og fællesoffentligt aftalte krav hertil.
  • Hvis cloud computing er en del af projektet tages højde for de særlige krav hertil.
  • Den digitale løsning designes således, at privatlivsbeskyttelse og sikkerhed sikres, herunder at kun nødvendige følsomme data udveksles og opbevares.

AR 4.2:   Anvend   fælles arkitektur   for   informationssikkerhed

Forudsætningen for, at der kan skabes sammenhængende brugerrejser og tværgående arbejdsprocesser og datadeling på tværs af domæner, er, at sikkerhed håndteres på en sammenhængende måde, herunder at håndtering af brugerrettigheder, sikkerhedsprocesser, sikkerhedsmodeller og infrastrukturkomponenter er sammenhængende og interoperabel.

Det betyder at:

  • Projekter tager udgangspunkt i den fællesoffentlige referencearkitektur for brugerstyring, der fastsætter rammerne for, hvordan offentlige myndigheder skal arbejde med digital brugeradministration og adgangskontrol.
  • Projekter sikrer, at der ved tværgående processer aftales og anvendes sikkerhedsmodeller, der håndterer sikkerhed på tværs af domæner.

Princip 5: Processer optimeres på tværs

Digitale løsninger udarbejdes med borgere og virksomheder som udgangspunkt, så serviceforløb opleves sammenhængende på tværs af myndigheder.

AR 5.1: Design sammenhængende brugerrejser

Digitale services designes med brugeren som udgangspunkt og med et kendskab til hele processen, således at brugeren oplever en god, nem og sammenhængende service også på tværs af myndigheder.

Det betyder at:

  • Projekter sikrer, at udviklingen af digitale løsninger tager udgangspunkt i en identifikation og forståelse af relevante brugerrejser i forbindelse med brugernes opgaver.
  • Projekter analyserer både brugerrejser og brugeroplevelser med henblik på at optimere de digitale services, så de er intuitive, effektive og sammenhængende.

AR 5.2: Optimér tværgående processer efter fælles mål

Tværgående processer optimeres med udgangspunkt i fælles mål for sammenhængende, effektive og værdiskabende arbejdsgange.

Det betyder at:

  • Projekter optimerer de tværgående processer ud fra de fælles mål for hver proces og dokumenterer dem efter aftalt metode, inklusive relevante hændelser, aktiviteter og beslutningsregler i processerne. Dokumentation udstilles og deles, så den kan genbruges, hvor processer er generiske og kan implementeres i flere organisationer.
  • Projekter sikrer, at de berørte myndigheder opstiller et sæt af fælles kvalitetsmål og målepunkter, som skal være styrende for, hvordan aftalte tværgående processer optimeres. Fx vedr. kvalitet, ressourceforbrug, ventetid, gennemløbstid og konkrete krav til aktiviteter. Der udarbejdes aftaler, der tydeliggør, hvem der har ansvar for hvad i de tværgående processer.

Princip 6: Gode data deles og genbruges

Data skal betragtes som en ressource, som gennem deling og genbrug anvendes til at skabe værdi for borgerne og virksomhederne og til at skabe sammenhæng i den offentlige sektor.

AR 6.1: Del og genbrug data

Hvis egnede data skabes eller indsamles af én myndighed, skal de i videst mulig omfang genbruges af andre myndigheder, hvis det er lovmedholdeligt og praktisk muligt. Borgere og virksomheder skal ikke belastes unødigt med at aflevere de samme oplysninger til det offentlige flere gange.

Det betyder at:

  • Som udgangspunkt for beslutninger om deling og genbrug vurderer projekter i analysefasen potentialer og begrænsninger. Vurderingen foretages fx ud fra, om der er tale om personhenførbare eller fortrolige data, om data har karakter af master data, eller om der er tale om transaktionsdata eller midlertidige data, om der er tale om små eller store mængder data, om data er simple eller komplekse osv.
  • Projekter, der skal bruge nye data, undersøger om tilsvarende data allerede indsamles af andre myndigheder eller virksomheder. Hvis andre indsamler stort set tilsvarende data, undersøges det, om der kan laves en fælles indsamling og kvalitetssikring af data.
  • Projekter sikrer, at relevante myndigheder stiller relevante data til rådighed for relevante parter.
  • Hvor der er behov for det, laves der en klar aftale om ansvar i forhold til indsamling, dokumentation, udstilling, opdatering og anvendelse af data.

AR 6.2: Anvend fælles regler for dokumentation af data

For at fremme genbrug af data beskrives data og begreber efter fælles regler. Det er nødvendigt for at sikre, at data forstås korrekt og passer sammen, når de anvendes på tværs af myndighedernes forskellige processer og it-systemer.

Det betyder at:

  • Projekter anvender de fællesoffentlige regler for begrebsog datamodellering til at beskrive den semantiske betydning og modellering af data. Reglerne understøtter, at der skabes sammenhæng fra begreberne i lovgivningen til data, der udstilles via et it-systems snitflader.
  • Projekter beskriver deres data og begreber så fyldestgørende, at de kan forstås og genbruges i andre sammenhænge.

AR 6.3: Giv data den kvalitet som efterspørges

Data, der indsamles eller skabes i en it-løsning, skal være i en kvalitet, der muliggør tværgående anvendelse og genbrug i andre it-løsninger.

Der kan spares offentlige ressourcer ved at anvende og genbruge data på tværs af offentlige myndigheder og private virksomheder, men gevinsten ved at genbruge data kan først realiseres, når data har en tilpas høj kvalitet.

Det betyder at:

  • Projekter dokumenterer kvaliteten af data efter fælles sprog for datakvalitet.
  • Projekter undersøger, om der er en positiv business case for at løfte datakvaliteten gennem samarbejde og evt. samfinansiering med andre myndigheder eller private aktører.
  • Projekter undersøger i hvilket omfang borgere og virksomheder kan inddrages i indsamling og kvalitetssikring af data.

AR 6.4: Udstil oplysninger om datakilder, begreber og datamodeller

Beskrivelser af datakilder, begreber og datamodeller udstilles således, at myndigheder og private kan få indsigt i, hvilke data offentlige myndigheder har og dermed vurdere potentielle muligheder for genbrug.

Det betyder at:

  • Beskrivelser af datakilder, begreber og datamodeller udstilles efter fælles standarder, fx på myndighedens hjemmeside eller i et fælles katalog.

Princip 7: It-løsninger samarbejder effektivt

Digitale løsninger bygges, så de kan indgå i et velfungerende samspil med andre organisationers digitale systemer og bidrage til sammenhæng på tværs.

AR 7.1: Design og udstil snitflader efter fælles integrationsmønstre og tekniske standarder

Projekter sikrer at data og services kan udstilles med åbne snitflader og at relevante selvbetjeningsløsninger, fagsystemer og generelle infrastrukturservices kan integreres med hinanden således, at den sammenhængende service og tværgående proces understøttes digitalt.

Når de enkelte projekter gang på gang skal udvikle løsninger på problemstillinger, der allerede er løst, betyder det forøgede udviklingsog vedligeholdelsesomkostninger, længere udviklingstid og større risiko for fejl.

Integration af it-løsninger sker derfor ved brug af fælles integrationsmønstre og data udveksles i henhold til aftalte protokoller.

Det betyder at:

  • Projekter beskriver eksplicit konkrete behov for snitflader, der efterspørges fra offentlige myndigheder eller virksomheder.
  • Projekter sikrer, at de mest hensigtsmæssige integrationsmønstre identificeres og aftales med udgangspunkt i de afklarede krav til informationsindhold og servicemål.
  • Integrationer designes vha. fælles aftalte integrationsmønstre.
  • Snitflader og services overholder aftalte tekniske formater og protokoller, der understøtter sikker og effektiv transport af data.
  • Projekter sikrer at oplysninger om snitflader udstilles efter fælles standarder, så de er tilgængelige for relevante parter, fx i et fælles katalog.

Princip 8: Data og services leveres driftssikkert

Det skal være sikkert og effektivt at anvende data og services, der stilles til rådighed af andre parter. Derfor skal den underliggende infrastruktur leve op til aftalte servicemål.

AR 8.1: Levér data og services i henhold til aftalte servicemål

Efterhånden som tværgående processer, datadeling og fælles komponenter udbredes i den offentlige sektor, vil de enkelte it-løsninger blive mere og mere afhængige af it-services, der ligger uden for kontrol af den enkelte myndighed.

Myndigheder og andre dataanvendere, som fx virksomheder, skal kunne stole på, at væsentlige data og it-services er tilgængelige inden for aftalte tidsrum og med aftalte kvalitetskriterier.

Det betyder at:

  • Projekter afklarer hvordan effektiv og sikker levering sker bedst. Det kan være med egen distributionsløsning eller fx via en af de større distributionsplatforme, som fx den nationale serviceplatform på sundhedsområdet, den fælleskommunale serviceplatform og den fællesoffentlige datafordeler.
  • Projekter sikrer, at der udarbejdes og publiceres aftaler om tilgængelighed, svartider, operationelle forhold og relevante kvalitetskriterier for data og itservices, der udstilles til genbrug.
  • Projekter vurderer, om robusthed og tilgængelighed af byggeblokke, der indgår i flere it-løsninger eller i fælles infrastruktur, opnås gennem høje servicemål eller via flere installationer.
  • Projekter sikrer, at der gennemføres relevante test, herunder test af sikkerhed, belastning og skalerbarhed.