Mit Overblik skal samle og vise de væsentligste data om hver enkelt borger - på tværs af den offentlige sektor.
Hensigten er at give borgere og virksomheder et samlet digitalt overblik, som supplement til eksisterende hjemmesider eller selvbetjeningsløsninger.
Byggeblokken opbevarer ikke data, men viser i stedet data direkte fra den enkelte myndighed - eller fra Digital Post. Integrationerne skal sørge for at vise data, når borgeren logger ind på borger.dk samt, at de forsvinder igen når borgeren logger ud, bl.a. ved hjælp af Orkestreringskomponenten.
Byggeblokken er med i dette overblik, fordi den er en løsning på en type af forretningsproblem (selvbetjening) som mange parter står med. Desuden bliver en del af de øvrige byggeblokke sat i spil med Mit Overblik, hvilket skaber yderligere samordning på tværs af byggeblokkene.