Projekters arkitekturleverancer kvalitetssikres efter den fællesoffentlige ramme for arkitekturreview, der beskriver proces, roller, ansvar og formater for review, afrapportering samt beslutninger.
Det betyder at:
- Det afklares tidligt om og hvornår et projekt skal gennem arkitekturreview. For at undgå tilbageløb bør review ske allerede i idé- og analysefasen. Efter behov kan der også ske review i senere faser.
- Projekter udarbejder aftalt dokumentation til grund for review. Her tages der udgangspunkt i den fælles dokumentationsramme.
- Projektets styregruppe behandler reviewrapporten og tager stilling til reviewets anbefalinger.