Dataudvekslingsplatformen er skattemyndighedernes dataportal.
Hensigten er at gøre det nemmere at genbruge data om borgeres og virksomheders økonomiske forhold.
Byggeblokken giver adgang til data fra årsopgørelser, forskudsopgørelser og momsangivelser og anvender adgangsstyring. Dataudvekslingsplatformen har OpenAPI-specifikationer for sine REST-services.
Byggeblokken er med i dette overblik, fordi den er en løsning på et forretningsproblem som mange parter står med. Desuden bliver en del af de øvrige byggeblokke sat i spil med Dataudvekslingsplatformen, hvilket skaber yderligere samordning på tværs af byggeblokkene.