Byggeblok: Aktivitet

Aktivitet fastsætter hvordan en aktivitet kan beskrives og dokumenteres med centrale karakteristika.

Hensigten er at gøre håndteringen og sproget for aktiviteter- som grundlæggende set foregår alle vegne og hele tiden - nemmere og mere ensartet på tværs af alle typer af aktiviteter.

Byggeblokken fastsætter, at aktiviteter: Har et grundlæggende formål, Har et emne, Forgår på et bestemt tidspunkt eller over en tidsperiode, Foregår et sted, Omhandler et eller andet, Har nogle deltagere, Forbruger nogle ressourcer (faciliteter), Har nogle forhold som er omkring den og Har nogle resultater.

Byggeblokken er med i dette overblik, fordi den optegner et koncept, som kan gå igen i mange sammenhænge. 

Arkitekturperspektiv:
Byggeblok Hovedtype:
Udgiverorganisation:
Organisatorisk optagelse:
Byggeblok: Adresse

Adresse fastsætter hvordan en adresse kan beskrives og dokumenteres med centrale karakteristika. 

Hensigten er at gøre det nemmere at finde frem til stedbestemte objekter og således hjælpe myndigheder, virksomheder og borgere til at navigere i omgivelserne.

Byggeblokken bruger stedbestemte geografiske kontaktpunkter med adresseangivelser. Adresser er typisk defineret, så de udtrykker en relation til Geografiske elementer, (veje, pladser) og Administrative geografiske områder (postdistrikter) samt til deres indbyrdes placering (husnummer, etage placering på etage).

Byggeblokken er med i dette overblik, fordi den optegner et koncept, som kan gå igen i mange sammenhænge. Desuden er byggeblokken allerede en del af Modelkataloget, som en del af Danmarks Adresser.

Arkitekturperspektiv:
Byggeblok Hovedtype:
Organisatorisk optagelse:

ADMS-AP fastsætter hvordan semantiske aktiver (særdeles genbrugelige metadata og referencedata) bør beskrives.

Hensigten er at gøre samarbejder på tværs af EU kommissionen, landenes myndigheder, virksomheder og borgere nemmere. 

Byggeblokken indeholder deskriptive metadata-termer - fx for xml-schemaer, generiske datamodeller, kodelister, taksonomier, ordbøger og vokabularer - som kan indarbejdes i egne systemer og som sikrer tværgående ensartethed i semantikken.

Byggeblokken er med i dette overblik, fordi den bygger på en international standard - ADMS fra W3C. Desuden er byggeblokken allerede en del af Modelkataloget.

Arkitekturperspektiv:
Byggeblok Hovedtype:
Udgiverorganisation:
Organisatorisk optagelse:

Besked - MeMo Meddelelsesmodel giver mulighed for at berige forsendelser i Digital Post med metadata om hvem der skal modtage forsendlesen og hvad den indeholder.

Hensigten er at bibeholde og udvikle et fleksibelt format, der løbende kan optimeres samt giver mulighed for at anvende strukturerede data, der kan understøtte validering og ensartet tolkning og mere fleksibel opmærkning.

Byggeblokken adskiller meddelelsesformatet fra fra forsendelsesinfrastrukturen, og opsætningen gøres uafhængig af om af sender er myndighed, virksomhed eller borger. Med MeMo-formatet kan modtageren foretage handlinger alene på baggrund af indholdet i meddelelsen, som at besvare beskeden eller betale en bøde.

Byggeblokken er med i dette overblik, fordi den bygger på en international standard - XML fra W3C. Desuden er byggeblokken allerede en del af Modelkataloget.

Arkitekturperspektiv:
Byggeblok Hovedtype:
Udgiverorganisation:
Organisatorisk optagelse:

RDF er et sprog, som giver entydig definition af de data som omtales.

Hensigten er at standardisere på sproget for data og dermed skabe mere interoperabilitet på tværs af organisationer.

Byggeblokken kan bruges til at lave Linked Data og er profileret i FDA Regler for begrebs- og datamodellering. Et RDF-udsagn udtrykker forholdet mellem to ressourcer. Subjektet og objektet repræsenterer to ressourcer, der bliver knyttet til hinanden. Prædikat repræsenter forholdets beskaffenhed. Forholdet er formuleret på en retningsbestemt måde (fra subjekt til objekt) og kaldes en egenskab i RDF. Eftersom RDF-udsagn består af tre elementer, kaldes de tripler.

Byggeblokken er med i dette overblik, fordi sproget er lavet af en international standardiseringsorganisation og fordi det er relativt nemt at benytte. Desuden er byggeblokken allerede en del af Modelkataloget.

Arkitekturperspektiv:
Byggeblok Hovedtype:
Udgiverorganisation:
Organisatorisk optagelse:
Byggeblok: Artikelimporten

Artikelimporten er et informationsartikelkatalog der giver mulighed for at importere og anvende artikler fra borger.dk.

Hensigen er at gøre det nemmere at genbruge kommunikationen udgivet på borger.dk.

Byggeblokken benytter en webservice, som gør det muligt at lave et dynamisk udtræk af tekster fra borger.dk i xml-format, som efterfølgende kan sætte op på egen vis.

Byggeblokken er med i dette overblik, fordi den er en løsning på en type af forretningsproblem (selvbetjening), som mange parter står med.

Arkitekturperspektiv:
Byggeblok Hovedtype:
Udgiverorganisation:
Organisatorisk optagelse: