Retningslinjer for stabile http-URIer er en ramme for udformning og anvendelse af http-URIer.
Hensigten er at sikre stabilitet og brugbarhed for alle løsninger som anvender http-URIer.
Byggeblokken hjælper specielt til at bruge http-URIer til entydig identifikation af data, datasæt, datamodeller og modelelementer. Retningslinjerne benytter tilsvarende internationale retningslinjer.
Byggeblokken er med i dette overblik, fordi den kan fungere som en fælles referenceramme for produktionen af data. Desuden er byggeblokken allerede en del af Modelkataloget.