FDA for nye begrebs- og datamodellører

Denne og de underliggende sider er en guide, der kan hjælpe dig som begrebs- og datamodellør, der skal i gang med at arbejde med Den fællesoffentlige digitale arkitektur (FDA) i it-projekter, videre. Den beskriver projekternes værdi af at anvende FDA og introducerer på de underliggende sider metoder og vejledninger, der er centrale for modellørernes arbejde.

Sådan hjælper FDA datamodelløren

Som begrebs- og datamodellør får du i FDA mulighed for at anvende fælles metoder og vejledninger samt et fælles sprog for arbejdet med data og begreber, som kan gøre det lettere at komme i gang og gennemføre arbejdet. Ved at sætte regler for udarbejdelsen af modeller er FDA med til at sætte fokus på, at de er vigtige for projekterne, og at kvaliteten skal være høj.

Ved at genbruge elementer fra FDA får du fagligt sikrede definitioner, og derudover kan du selv være med til at udvikle den fælles arkitektur ved at bidrage med begrebs- og datamodeller fra dit eget projekt. Gennem reviews kan du få sparring og rådgivning om de begrebs- og datamodeller, du arbejder med, og dermed kvalitetssikring af dem.

Desuden er FDA et redskab til at foretage gode arkitekturvalg, der kan bidrage til, at dine løsninger følger anerkendte principper og standarder og hænger sammen med andre offentlige systemer og blandt andet bidrager til at give brugerne sammenhængende brugerrejser.