Det vigtigste for arkitekter om kataloger

Katalogerne i FDA udstiller samlinger af oplysninger om genbrugelige løsninger eller ressourcer, som du kan anvende i dine løsninger, hvor de er relevante, eksempelvis datasæt, datamodeller eller distributører af data. Det kan fx være henvisninger til datasæt, datamodeller eller distributører af data. Sprogteknologi.dk indeholder eksempelvis ressourcer til brug for arbejdet med kunstig intelligens. Et andet eksempel er FORM-online, der indeholder en oversigt over cirka 3.500 offentlige opgaver, som fx anvendes til klassifikation i forbindelse med analyse og opmærkning.

Værdi af kataloger

I katalogerne har vi gjort arbejdet med at indsamle store mængder viden om genbrugelige ressourcer og præsenteret dem, så det bliver nemmere for dig, at finde de rigtige til dit projekt. Det giver let adgang til at genbruge eksisterende ressourcer og løsninger og du slipper for at gøre arbejdet flere gange. Det kan derfor lette din opgave, hvis du orienterer dig i katalogerne, og får en forståelse for, hvor du kan finde nyttige ressourcer til dit projekt.

Læs mere om kataloger

Du kan læse mere om de forskellige kataloger og deres formål på undersiden for kataloger.